Beige Kitchen
Beige Køkken, 2021
Jeg har designet ’Beige Køkken’ som en hybrid mellem 70’ernes kollektive storkøkkener koblet med visionen for fremtidens køkkener, hvor alle moduler kan indstilles og tilrettes den enkelte begivenhed og engagement. Køkkenet danner en modellerbar platform for min store samling af beige Rosti (det samme brand som står bag Margrethe skålen), som jeg, med et vedholdent engagement, finder hos vintage forhandlere overalt hvor jeg kommer. Det er min store ønske at samle al tilbageværende beige Rosti fra 1970’ernes melaninproduktion og i køkkenet performe med beige mad- og drikkeopskrifter jeg selv udvikler og serverer for publikum på de forskellige beige Rosti objekter i samlingen. Imens fortæller jeg meget gerne om farven beige og om min egen store passion for farven.
Fotograf: Torben Petersen