Se også websitet: jettegejl.dk
Jeg har haft en passion for farven beige siden jeg var 14 år. Siden 2017 har jeg arbejdet fokuseret med farven og forsket i hvilke betydninger farven beige har som den forekommer indlejret i diverse ready-made.
Som kunstner søger jeg at demokratisere det sanselige æstetiske som et modtryk til konsumsamfundet, vi alle er underlagt i dag. Det sker bl.a. i projektet ”Treatise on Beige Objects”, som tager afsæt i farven beige, som den forekommer indlejret i ready-mades, objekter, materialer og fænomener. De udvalgte objekter iscenesættes i en tyk eller tæt æstetisk beskrivelse, hvor målet er, med overgearet følsomhed, at producere en så rig og detaljeret fremstilling som muligt på baggrund af de overleverede erfaringer, referencer og fortællinger, det enkelt objekt genererer.
Jeg arbejder med publikumsdeltagelse på en fordybende måde (eller fordybende deltagelse), idet jeg tager udgangspunkt i objektets materialitet, som jeg hævder, der knytter sig bestemte værdier til. På den måde søger jeg at skabe nærhed og forståelse ud fra det specifikke materiales logik og målet er, at vække erindringen hos publikum ved at genfortrylle de udvalgte beige objekter i en slags erindringsovermætnings manøvre. Resultatet er, at min skiltning ofte svulmer voldsomt op, fordi den tætte beskrivelse er et modsvar til ”tynde”, teknokratiske måder at formidle kulturer og historisk materiale på.
Projektet søger at etablere en art relationel-æstetisk mikrotopi, et frirum, hvor objekt, anekdote, minder, mennesker, forhold, systemer og mellemrum forenes til et samlet hele. Håbet er, at der opstår en form for bevægelse, hvis rytme står i modsætning til dem, der styrer hverdagslivet og at det fremmer en mellemmenneskelig udveksling, som er anderledes end de ”kommunikations-gange”, samfundet systematisk indlemmer os i.
Kunst fungerer ikke kun som leverandør af indhold eller budskaber, men aktualiserer og giver plads til at gennemleve følelser. På baggrund af den overbevisning fungerer mine installationer som aktive agenter, der fremprovokerer affekter i beskueren. Affekter er relationelle og i min sammenhæng resultat af interaktion mellem værk og beskueren.
Ideen bag ”Treatise on Beige Objects” er at alle de enkelte hændelser, der forgår i/med den enkelte beskuer, prikker til et kollektivt erindringsmateriale og akkumulerer en art refleksiv helle, som igen giver mulighed for kritisk forestilling om en fremtid med fornyede resurser.
Mine relationelle processer kræver min fysiske tilstedeværelse og i sommers indfriede jeg min store drøm og har omdannet mit værksted til et beige raritetskabinet med det meste af min beige samling. Her besøger borger og publikum mig nu og indgår i de forskellige projekter som Beige Køkken, Beige Therapy og m.m.
Jeg arbejder klimabevidst med meget genbrug af materialer og objekter og tilstræber, så vidt muligt, at lave alle installationer selv af forhåndenværende materialer. Det håndværksmæssige aftryk forstærker autenticiteten i projektet og det samlede udtryk.
Resurser til denne tekst er inspireret af teksten: Brix Søndergaard, Peter & Gejl, Jette (2019) ”Den overhalede tid – I anledning af en udstilling”, Maja Bak Herrie, Pernille Leth-Espersen & Anette Vansø (red.), Tid og Temporalitet, Passepartout 39 Skrifter for Kunsthistorie, AU s. 95-105
Link til teksten: ”Den overhalede tid – I anledning af en udstilling” af Peter Brix Søndergaard
/sites/default/files/2023-01/DEN%20OVERHALEDE%20TID%20rettet%20af%20PR%2BPeter.pdf